Bildtext:
"Nordeuropas største moske ligger i Malmø. Her gør direktøren, Bejzat Becirov, meget ud af at være en svensk moske for alle - og til fredagsbøn er brandtaler mod USA, Israel og Muhammedtegnerne strengt forbudt. Ligesom imamerne heller ikke blander sig i, hvordan folk skal leve.
Moskeen som islamisterne hader
26-10-2008 kl. 04:00
Af Ulrik Sass
En af Nordeuropas største moskeer ligger i Malmø - her prædiker man integration og raser mod de paraboler, som henter tv fra indvandrernes hjemlande ind i stuen
MALMØ: Er Bejzat Becirov alle politikeres drøm af en muslim - eller er han Pia Kjærsgårds og Dansk Folkepartis mareridt?
Den tætte, sorthårede direktør for Islamic Center er i hvert fald en markant personlighed, hvad der bliver tydeligt, som han viser rundt i sin moske - Skandinaviens første og en af Nordeeuropas største, placeret i udkanten af Rosengården, Malmøs svar på Vollsmose.
- Vi har omkring 100.000 besøgende her om året. Hvis bare de 80.000 har en god oplevelse, vil de måske tænke på en anden måde, næste gang de møder en muslim, og det vil lette integrationen, siger han.
Bejzat Becirov nøjes ikke med at sige det rigtige, han praktiserer det også til stor irritation for Malmøs hardcore islamister - dem, som blander religionen med storpolitik og håndfaste leveregler.
Samtidig arbejder han også hårdt den anden vej i systemet - på at skabe forståelse for islam blandt almindelige svenskere.
En svensk moske
Under Muhammed-krisen stemplede den kendte københavnske imam Abu Laban irriteret Bejzat Becirov og hans moske Islamic Center for "Islam Light".
Her i stormoskeen er der nemlig forbud mod at prædike politik ved fredagsbønnen. Det vil sige, at imamerne ikke kommer med hadske udfald mod USA eller Israel - eller Muhammed-karikaturtegnerne. Og de blander sig heller ikke i, hvordan familierne skal leve - hvad der er tilladt og forbudt i følge koranen.
Alligevel er tilslutningen stigende, og på en typisk fredag kommer der mellem 1000 og 1500.- Der kommer 90 nationaliteter til fredagsbøn her i moskeen. Vi har brugt tid på at få dem integreret som en gruppe - først derfra kunne vi komme videre.- Dem, som kommer her, kan være sorte, gule og hvide, sunni- eller shiamuslimer, men vi er alle en del af det svenske samfund, og derfor snakker vi svensk. Vi er en svensk moske for alle. Og folk, som kommer her, skal være stolte af at være svenske - og muslimer. De skal tænke som svenskere, ikke som i deres hjemlande. Og derfor vil vi ikke forholde os til alt muligt, som folk har taget med sig, siger Bejzat.
Fjende nummer et
Ligesom i Vollsmose er Rosengården også fyldt med parabolmodtagere på altanerne, så beboerne kan følge med i udviklingen i hjemlandet. Men det kæmper Bejzat Becirov hårdt på at få ændret, for han mener, at mange af programmerne er ensidige, hadske og skaber fjendebilleder.
- Parabolerne er integrationens fjende nummer et, siger han.
- Når fjernsynet kører hjemme i stuen hele tiden, så lærer børnene af det had, de ser i tv. Jeg kommer fra Balkan - hele min familie på nær min mor blev dræbt eller henrettet under 2. Verdenskrig, men det hjælper ikke noget at være bitter. Det gør bare, at du har svært ved at bryde dig løs fra det had. Nu lever vi i en ny tid med nye muligheder. Så min største opgave er at bekæmpe parabolerne, og jeg siger igen og igen: Se nu svensk fjernsyn i stedet. Hvis I vil følge med i, hvordan det går med familien i hjemlandet, så brug internettet eller ring på telefonen, siger Bejzat.
- Hvis man hele tiden skal tænke på noget andet, som ligger væk fra ens hverdag, så forstyrrer det. De unge skal lære, at deres far og mor og bedsteforældre kom fra et andet land, men at de selv er svenske. Akkurat som i USA, hvor mange også er indvandrere fra andre lande - og er stolte af deres rødder - men føler sig som amerikanere.
Brandattentater
Langt fra alle bryder sig imidlertid om Bejzats fortolkning af islam. Eller hans moske.
Det vidner de sorte, svedne kanter i et område af moskeen om. De stammer fra et af i alt tre brandattentater. Her er heller ingen minbar- den prædikestol som imamen normalt prædiker fra. Den brændte, da et par molotovcocktails blev kastet gennem en af ruderne.
- Moskeen har været brændt helt ned en gang, og vi havde to brandattentater med kort mellemrum i 2005. Det var hårdt for økonomien - vi har haft skader for 13 millioner kroner, fortæller Bejzat Becirov og peger rundt i moskeen.
- Jeg vil ikke udtale mig om, hvem der kan have gjort det, for der er mange muligheder. Vi må bare videre, siger han.
Forbudt
Islamic Centers modstandere findes både på den aller-yderste højrefløj - og indenfor islam.
Området omkring Rosengården rummer et væld af små "kælder-moskeer", som avisen Sydsvenskan indgående har beskrevet, og her finder man mange arabere, som er imod den svenske form for islam.
Her prædiker blandt andet islamisterne fra Islamisk Kulturforening deres version af "den eneste rette tro", og fredagsbønnen er fyldt med politiske udfald og regler for, hvordan man skal leve:
Piger skal ikke deltage i skolernes svømmeundervisning. Manden er familiens overhoved. Musik, som opmuntrer til seksuel omgang med det andet køn, er haram - uren og forbudt i følge islamisk lov. Det samme gælder studielån, fordi renter er haram. Sex før ægteskabet er forbudt - og det er utænkeligt at en datter gifter sig med en ikke-muslim. USA og Israel fordømmes for at føre krig i Irak og Palæstina.
Her taler skiftende imamer for op til 200 mænd i små kældre - og vil hellere end gerne have en rigtig og større moske for at trække flere til.
Besøg fra Saudi-Arabien
Sydsvenskan kunne således fortælle om et overtagelsesforsøg tilbage i 2000, hvor Bejzat Becirov fik besøg af en flok, som repræsenterede stiftelsen al-Haramain fra SaudiArabien - en stiftelse som islamisterne i Rosengården nikker anerkendende til.
Mændene tilbød Bejzat Becirov fem millioner dollars på en privat bankkonto mod, at de overtog magten og styringen af stormoskeen. Han sagde nej.
Året efter fløj to fly ind i tvillingetårnene i New York, og lederen af besøgsdelegationen blev kort efter opført på både USA's og FN's terrorliste, som financier for al-Qaida.
Ud af enklaven
Bejzat Becirov arbejdede i næsten 20 år på at realisere sin drøm om en moske.
I dag er han noget så modsætningsfyldt som en demokrat, der styrer sit center næsten enerådigt. Det er nødvendigt for ikke at blive kuppet af de grupper, som er imod centerets svenske udlægning af islam.
Han er umiddelbart ikke så bange for parallelsamfundet i Rosengården, for hans erfaring er, at folk kun lever i en enklave for en tid.
- Jeg kom til Sverige, før Rosengården blev bygget. Jeg har set folk komme - og flytte igen. De bor måske højst 10-15 år i en enklave, så søger de væk - flytter efter et arbejde, skifter skole eller noget tredje. Og blander sig så med andre. Det sker, når de har set nok af verden udenfor enklaven og fået styr på det, siger Bejzat med en typisk positiv indstilling.
For ham er koppen halvt fyldt, ikke halv tom."
Artikel från Fyn.dk 26 oktober 2008:
![[Valid Atom 1.0]](valid-atom.png "Validate my Atom 1.0 feed")
