2011-03-22

Ungdomsförbund kräver kommission mot muslimska friskolor


"Resolution fra DFUs årsmøde: Nedsæt en friskole kommission

Resolution fra Dansk Folkepartis Ungdoms årsmøde

Dansk Folkepartis Ungdom holdt i den forløbne weekend 19.-20. marts årsmøde på Hotel Opus i Horsens. Herfra blev udsendt følgende resolution:

DF Ungdom ønsker, at der bliver oprettet en friskole-kommission, der skal undersøge, om de muslimske friskoler i Danmark lever op til de krav, der er gældende for oprettelse og drift af friskoler. Et gammelt mundheld siger, at ”den der betaler, befaler,” så når danske skatteydere årligt lægger penge i muslimske friskoler, er der et kæmpe behov for, at få belyst, om skolerne overholder lovgivningen.

Dansk Folkepartis Ungdom foreslår ligeledes, at folketingsmedlemmerne Søren Krarup og Jesper Langballe, skal stå i spidsen for nævnte kommission. Hvis man skal oprette en sådan, skal det virkelig batte noget – alle centrale forhold skal belyses også når det gælder spørgsmålet, om hvorvidt dansk kultur bliver undermineret på disse skoler. I en periode, hvor reformer og forbedringer af uddannelsessystemet står højt på dagsordenen, skal vi have alle fakta om de muslimske friskoler på bordet.

Danmark har påkaldt sig stor bevågenhed, ved at have en meget lempelig lov på dette område – vi kan ikke acceptere, at nogle skoler potentielt kan uddanne næste generation af yderligtgående islamister på det offentliges regning – forholder det sig sådan, skal det stoppes nu!"


Källa, Dansk Folkepartis Ungdom tisdag 22 mars 2011:


Inga kommentarer: